Facebook, Genialt eller katastrofalt!?

Facebook! Emnet er efter min mening et meget forbigået emne, når det kommer til vores verden og samfund. De fleste mennesker har vel efterhånden set beretningen om Mark Zucherberg i filmen "The social network", så derfor kræver Facebook som udtryg vel ingen forklaring. Facebook er et supergenialt værktøj, der tillader at alle mennsker, kan komme i kontakt med hinanden globalt. Derved har facebook på en underlig måde givet 6 milliarder mennsker en chance for, at kunne skabe en kontakt, det der minder om personlige relationer, trods flere tusinder af killometers afstand. Sandt, ja - Super genialt? No fucking way! 


Jeg har siddet i flere timer og funderet over hvad man egentlig mere kan sige, af positive ting om dette fænomen! Hvad fanden er det vi er oppe og støde over!? Hvordan fanden kan så mange mennesker være så naive, og på ingen måde sætte spørgsmålstegn ved, hvad fanden det her gør ved vores liv? Min første tanke i dette indlæg var ærlig talt at sige en masse positive ting om Facebook, for efterfølgende at kunne fremhæve min point tydligere. Efter grundig overvejelse fandt jeg ud af, at det behøves jeg ikke. Hvis man ikke kan lægge kendskab til noget som helst af det jeg skriver fra nu af, eller er 100% modstander af det, så synes jeg kun det forstærker min holdning, nettop at Facebook er et kæmpe problem!? Facebook er et socialt narkotika, som skader vores samfund mere end det gavner! Facebook er så vane dannende at det halve kunne være løgn! Jeg vil gå så langt som at sige, at Facebook burde være i samme kategori som Hash og Kokain! Den eneste forskel er at stofferne er fysisk vanedannende, og Facebook er psykisk vanedannende. 


Jeg er udemærket godt klar over, hvor hyklerisk det er at skrive et sådan indlæg som dette, når jeg selv har været en del af Facebook i mange år. Dog har en lille del af mig altid været lidt imod facebook, men jeg tænkte, "hey, whats the worst that could happen?" Ja det spørgsmål tør jeg efterhånden ikke engang tænke på svaret til. Ligesom så mange andre dårlige ting har Facebook naturligvis sine fordele. Jeg er udemærket godt klar over at dette site, er et af de største advertising sites verden nogensinde har set, og at  det til og med er gratis! Men hey, er det grund nok til, at overse alle de fucked up ting Facebook også medfører?  



Jeg sad den anden dag og snakkede med en kollega om min søster, og om hvornår jeg sidst havde snakket med hende. Jeg svarede: "Jeg skrev med hende på facebook sidste uge." Da de ord havde forladt min mund, begyndte de at smage meget surt, og en ubehagelig følelse bredte sig i min krop. Hvornår fanden havde jeg egentlig grebet knoglen, for at bruge min stemme til at spørge hvordan min lillesøster har det!! "WTF" kan ikke engang gøre det i denne sammenhæng, fordi jeg skammede mig over mig selv, jeg væmmedes over mig selv og ikke mindst hadede jeg mig selv!! Hvad for en elendig storebror kan jeg kalde mig selv, for at glemme min søster, bare fordi jeg har udvekslet et par liners tekst med hende? Senere så jeg det store billede for mig. Hvor er vi nogle sørgelige og primitive skabninger. Vi har taget alle livet smukke øjeblikke, og taget alt meningen og fylden ud af dem. Jeg surfede for ti minutter siden rundt på facebook, og ser billeder af bryllupper, barnedåb, konfirmationer og alt muligt i den stil. Alle disse ting rager sgu da ikke mig, men jeg kan stadig sidde og være en del af disse ting! Jeg ved godt det er folks eget valg om de deler disse ting på sin facebook, men come on! Alle ved udemærket godt at deling af livets store øjeblikke, med ens Facebook venner, er blevet en af nutidens normer. Hvad fanden sker der!? Jeg falder over folk med 500 Facebook venner, dele et bryllup og deres livs største dag, der er fyldt med kærlighed og intime stunder? Der må da være minimum 450 mennesker på denne venneliste, der absolut ikke behøver være en del af dette bryllup, men alligvel er de det? Før i tiden brugte man vendingen: I´m so happy, i want to shout it from a mountain top! Og hey, vi har hermed fundet bjergtoppen, og den hedder Facebook! 
Vi har opdraget os selv til at dele vores største glæder på facebook, fordi (tror jeg) at det ikke længere er nok at man selv ved man er lykkelig eller glad, alle andre skal fandeme også vide det! Jeg tror ikke der findes et større øjeblik end den dag man bliver gift, eller den dag man bliver forældre for første gang! Jeg har ikke prøvet nogle af delene, men jeg ved kraftedme at når det sker, bliver jeg verden lykkeligste mand. Hvorfor er det ikke nok at sætte punktum der? Det er som om at efter man er gjort til verdens lykkeligste mand eller kvinde, stiller man sig op på facebook bjerget, og råber det ud til alle dem man nu kender, og besudler den rene lykke vi mennesker egentlig er i stand til at føle. Ikke nok med det, du deler lige en 20 - 30 billede nu du er igang? Come on? Er jeg den eneste der kan se noget galt i dette!!?? 

Seriøst der er 900 millioner mennesker der er aktive på facebook i verden. Samtidig er der over 1 milliard mennesker i afrika fandeme ikke engang ved hvad en computer er! Hvad mener jeg med dette? Facebook kunne samle 900 millioner mennesker på 8 år til en hjemmeside der går ud på at leve et socialt on-line liv, men vi kan ikke samle 900 millioner til at hjælpe et land der ikke engang kan brødføde sig selv? Hvad fanden siger det om os? og hvordan fanden kan vi leve med os selv? ja spørger jeg bare!! 


Tidligere skrev jeg, at jeg havde tænkt meget over spørgsmålet, whats the worst that could happen? Tja, jeg tror vi er på vej derhen imod. Det værste der kunne ske, er vel at vi som mennesker glemmer hvad der er vigtigst i livet, på grund af et falsk liv på en internetside! Det værste der kan ske er vel at miste grebet på den virkelige verden, fordi man har fordybet sig i en kold og ensom facebook verden, som egentlig er en facade, lavet af dine lykkelige stunder! Og nu ved jeg er vil være folk der siger; Slap dog af din spasser, der er sq da bare en internetside, det er da en latterlig påstand! Men hey, prøv at tage antal timer du er på facebook om dagen, og divider det tal med døgnets 24 timer, minus de timer du sover, minus de timer du burde arbejde og overvej så lige om det nummer er tilfredsstillende? Tænk sig hvis du brugte den facebook tid på noget produktivt der kunne gavne dit eget liv, og overvej hvor meget længere du kunne være i dit liv? Jo mere tid du bruger på facebook, jo større en del bliver det af dit liv, og jo mere mister du forbindelsen til den virkelige verden! 


I december 2011 lavede man en undersøgelse på hvidovre hospital, omkring hvor mange timer de 3400 ansatte brugte nettet til deres personlige fritid. 4000 timer var resultatet, på en fucking måned! det svarer til 24 fuldtidsstillinger, der bare sidder og surfer på nettet. Af de 4.000 timer var omkring 1100 af dem brugt på facebook. dvs 6,2 personer på hvidovre hospital bruger gennemsnitligt HELE deres arbejdsdag på facebook, HVER eneste dag, HVERT eneste år. Dette er statistikken fra et hospital, som er en ret seriøs arbejdsplads der kan dreje sig om liv eller død! Jeg tør ikke engang tænke på statestikken på en mindre seriøs arbejdsplads, såsom en tøj forretning, en tankstation eller et stille kontor! 


Tror i det stopper her!? nej for fanden! Prøv tænk på hvordan forældre opdrager deres børn lige nu? Overvej at vores fremtidige generation kommer til at være opfostret med facebook, og at vores fremtidige generation kommer til at have facebook som en kilde der kan lære dem normer, værdier og generel morale og etik. Facebook er så fastbrændt et fænomen at selv folkeskoler og foreninger for folkeskole lærer har Facebook sider! Føtex har Facebook sider, og selv Skejby Sygehus i Århus har en Facebook side! Jeg har lyst til at brække mig ud over hele min computer, og smide lortet ad helvede til! Jeg synes det er så pisse forkasteligt, at jeg ikke forstår dette ikke har fået mere medie dækning! 


Vores regering har så pisse travlt med, hvad vi skal gøre for vores fremtidige generation, og hvad vi kan gøre for at vores unge mennesker kan klare sig bedst muligt her i livet. De har så travlt med hvad vi skal spise, hvor meget motion vi skal lave, hvor gamle vi skal være for at se visse film, og hvor porno skal stå i kiosker i forhold til børn, osv osv... Men det er helt ok, at unge mennesker helt ned i en alder af 10-12 år kan lave, eller i forvejen har en facebook profil, og dermed se alle de fucked up ting der florere rundt derinde!? Hvordan fanden kan ens prioriteringer være så forkert skruet sammen? I stedet for at sætte spørgsmålstegn ved Facebook, laver vores politikere kraftedme profiler og bruger det som et politisk værktøj? Hvad er forskellen på, at skrive sine politiske ideologier på facebook med 900 millioner brugere, og at smide politiske ideologier, som i øvrigt den gang hed propaganda, på flyers ud over danmark fra et fly, som nazisterne gjorde under 2. Verdenskrig? Har man fuldstændig mistet besindelsen!? Jeg vil påstå at alle som ser Facebook som værende harmløst for vores fremtid, er fuldstændig og håbløst naive og har brug for at knipse sig selv vågen, fra den hypnotiserende trance Facebook har det med at sætte folk i! 


Jeg er godt klar over vi lever i en digital verden, og at vores teknologi gør at stort set alt bliver gjort digitalt inden længe. Vi kan handle on-line, vi kan styre vores økonomi via computer, ja vi kan egentlig ordne alle praktiske ting fra sofaen nu om dage. Hvorfor fanden skal dette være grunden til, at vi også skal leve vores liv igennem en computer!? Vi tjekker ind på facebook, og tagger folk, laver events, private grupper og jeg skal fandeme komme efter dig. Et eller andet sted er det da lidt ynkeligt, at vi ikke bare kan gå ud af vores dør, mødes og snakke med de mennesker som vi har lyst til, uden at der er trang til at man skal pleje sit facebook liv samtidigt! Folk sidder med deres mobil telefoner på cafeerne og klubberne, og tjekker deres facebook profiler for at være sikker på du ikke går glip af noget! Det er jo en syg besættelse som gør, at man sætter sig selv ude af stand til 100% at nyde en given begivenhed! Du kan kraftedme da ikke nyde en fest, hvis du har travlt med at informere hele din facebook verden om, hvor fedt det er, hvem der er med osv! Jeg synes det er så bizart, at det ikke er sjovt længere. Hold kæft hvor ville jeg ønske man kunne genindføre den livskvalitet vi havde, inden vi havde et digitalt liv vi skulle styre samtidig med vores faktiske liv! Jeg er overbevist om at størstedelen af de mennesker der har de fedeste facebook profiler, med de fedeste billeder, og lever det fede liv på facebook, oftest er de mennesker med absolut aller mindst indhold i deres faktiske liv. Hvorfor siger jeg det? Fordi det er dem der bruger aller mest tid på at finjustere og finpudse deres liv udadtil, så det kan give den illusion som vi alle får når vi slår op på deres Facebook sider; "Wow deres liv er fedt, hold kæft mit eget er kedeligt!". Nøglen til en indholdsrigt liv er ikke, at fylde din facebook profil med fede billeder, status opdateringer og check ins med fede mennesker, nej det er fandeme da bare at tage din jakke på, gå ud af din dør og fyld noget nyttigt indhold i dit liv! 


Jeg har facebook, jeg har brugt tid på at få mit liv til at se pisse sejt ud på denne facebook, og jeg har været en del af alt det jeg lige har skrevet jeg er imod. Det kunne godt være jeg også skulle se indad og afskære facebook fra mit liv, som den gemene facebook narkoman jeg er. Men som alle andre afhængige, skal det gøres i små skridt. 

A passion and love 4 Denim!

Man starter vel altid med, at blogge om de ting der rører en aller mest! En af mine største passioner overhovedet er denim. For de fleste er denim bare et par "cowboybukser" som ikke har nogen mere personlig betydning. For andre, heriblandt mig selv, hedder "cowboybukser" jeans eller denims, og udgør en stor del af ens hverdag, ja sågar ens identitet. Hvad dette betyder kommer jeg tilbage til senere, men for at kunne forstå en ægte denim passion, er man også nødt til at forstå hvad denim er, og hvor det kommer fra. 

Denne fantastiske historie starter med fødslen af faderen til Denim - Levi Strauss. Levi bliver i 1829 født i en lille tysk by ved navn Buttenheim.

Året hedder 1853 og i en alder af 23, drager Levi til San Francisco for at skabe lykken. Dette er midt i perioden for den store Californiske guldfeber. Men besynderligt nok var det ikke for at berige sig med guld, men derimod for at udnytte at Californien var fyldt med minearbejdere, som naturligvis skulle bruge forsyninger til deres arbejde. 

Levi sælger bomuldsbukser, mineudstyr osv til alle der er ramt af guldfeberen. Han skaber sig en respektabel lille virksomhed, og det ligner at Levi Strauss har fundet lykken, men dette er kun begyndelsen. I 1972/73 indgår Levi Strauss et samarbejde med en skrædder ved navn Jacob Davis, som har opfundet en lille kobber knap, der fastner alle svage omræder på et par tykke bomuldsbukser. Kig ned af jer selv hvis i har Jeans på, og på jeres lommer finder i de små knapper som hedder Rivets. Rivets var hvad der skabte denim, da det var den opfindelse der gjorde jeans til et slidstærkt kvalitets produkt, som kunne holde til meget mere end normale bukser. 

D. 20 Maj 1873 tager Jacob Davis og Levi Strauss patent på rivets og dens funktion, er derfor betragtes denne dato som værende fødselsdagen for Denim/Jeans. 

Fra 1873 og frem til 1950 er Denim udelukkende et produkt der bliver brugt til arbejdsbrug. Så kommer 50´erne hvor der sker en spændende udvikling... Hollywood adopterer denim! Det er tidernes celeberties som Jack Kerouac, Neal Cassady og ikke mindst Marlon Brando, der bruger denim som en rebelsk påklædning, i en tid hvor alle unge mennesker gik klædt som de voksende. 

Denne tendens fortsætter i høj grad igennem 60´erne hvor man begynder at advisere denim som fashion via TV, og flere Hollywood ikoner begynder at vise sig i Denim. Her er det blandt andre selveste Marylin Monroe som åbner op for denim som mode til kvinder. 

70´erne er præget af hippier og flower power, og derfor bliver Denim gemt lidt væk i baggrunden. Dog bliver de store firmaer som Levis, ved med at presse dette ud i verdenen. 

Men i 80´erne bliver denim genopfundet af Japanerne, som var de første der startede vintagebølgen. Japanerne har altid været meget kontroversielle, og haft en tendens til at trække i den absolutte modsatte retning af, hvad moden dikterer rigtigt. Der gik ikke mange år inden Tokyo var fyldt med stonewash jeans, og slidte Levis denim jakker. 

Siden denimens tilbagekomst i 80´erne, har de tre største og ældste brands kæmpet om førstepladsen. Levis, Lee og Wrangler har kørt et tæt kapløb i årtier, og er senere hen blevet udfordret af flere spændende mainstream jeansbrands så som Diesel og G-star. 

Dog vil den mere lærte og hærdede jeans hund, kigge imod japanske denim brands, som i øjeblikket er i en rigtig spændende udvikling. To af de bedste kendte brands ville være Blue Jeans og Edwin. 

Men hvad er denim nu!?

Ja - denim er efter min mening det vigtiste stykke tøj i fashion. Den måde hele modeindustrien spinder omkring dette enestående produkt, som har levet siden 1973! Hvordan fanden kan man ikke føle lidt kærlighed til sine jeans, når man har den ovenstående historie i baghovedet?? Ja jeg spørger bare!

Ja personligt sidder jeg og skriver i mine gamle Levis 510´ere, og bliver sådan i godt humør, når jeg tænker tilbage til den dag jeg fandt dem i butikken, og tænkte; "Den Jeans bliver en absolut klassiker i mit liv om ti år!" Ud over det kan jeg grine helt uhæmmet, når min kæreste nærmest får kvalme over, at jeg ikke har vasket lortet i 5 måneder, for at opnå den mest autentiske og slidte finish. 

Men nok om mine perverse beretninger om denim! Jeg er mere interesseret i at snakke lidt om, hvad fanden dette stykke tøj i den seneste tid har gjort for vores mode? Vi er de seneste par år drevet helt væk fra det meget pæne "svensker" look, hvor vi her i Danmark var underlagt brands som Tiger of Sweden, Acne, Fifth Avenue osv osv... Jeg er godt klar over alle disse brands i høj grad også havde denim involveret i looket, men hvis man ligger mærke til alt deres PR og deres kollektioner, var fokus klart på den toppene. Lag på lag med skjorte, strik og blazer, samt T-shirts med dybe O-skæringer i børstede pastel farver under kashmir cardigans. Ja jeg er sgu kommet til den konklusion, at det var den gang!? 

Men hvad fanden skete der? Jeg husker tydeligt at når man stod og manglede et nyt outfit til den næste bytur, svingede man ned forbi byen og fiksede en ny acne skjorte, eller en Fith Avenue T-shirt? Men nej ikke mere. Nu smider man en hvid oversized T-shirt på, en hue eller cap (i mit tilfælde sætter jeg mit pighår op) og så står man med bar dolk og kigger ind i sit klædeskab, fordi dine Jeans pludselig er blevet den vigtigste faktor i dit outfit. Pludselig finder man sig selv, stå og kigge sig selv over skulderen foran spejlet, fordi man mystisk vis lige er blevet til en kvinde, der skal være sikker på sine jeans sidder som man vil have dem til! Vi omdanner den kreativitet vi havde før i tiden, til perfektionisme inden for de jeans vi tager på. Hvis du ikke er enig, så prøv lige at kigge dig ekstra godt omkring når du er i byen! Hvis du kigger dig omkring og jeg tager fejl, ja så fuck mig! 

Dog er mit råd:

Fuck skjorterne, fuck de pæne sko og ikke mindst fuck slipsene. Fuck det slikkede hår, fuck samsøe samsøe skjorter og Minimum cardigans og sidst men ikke mindst SUPER fuck dine sandfarvede Chinos og smid dine sejler sko af helvede til! Med mindre du er i byen i Odense fungerer det pis bare ikke! Meeeeen det er også bare mig, gør hvad du vil, jeg ved bare hvad jeg synes er Swag!  

Når det så er sagt, har jeg ikke noget imod at komplimentere fyrer der klæder sig skarpt i alt det jeg sidder og siger jeg hader. Nogle mennesker får det bare til at fungerer, og det må man satme også tage hatten af for. Jeg kender personligt en fyr, hvis ynglings skjorte er hvid med lillae blomster, og kunne mildest talt være logoet for ordet umandig! Men selv om jeg ikke er meget for at komplimentere ting jeg ikke kan fordrage, må man give en mand kredit for, at få noget til at fungere i sin stil, som du ikke troede selv dit største modeikon kunne få til at fungere. 

Jeg håber jeg kan være en del af den generation, som følger 80´er generationens japanere, der satte sig imod at følge hvad moden dikterede dem, og smed en stor fed langefinger midt i hovedet på alle dem der gav dem pis for det. Jeg står inde for alt det jeg har skrevet i dette indlæg, og jeg håber der findes flere af min slags derude! 

Hipster hot or not!?

Emnet "hipsters", er muligvis mit yndlings emne at snakke om, eftersom der er uendelige af forskellige meninger! Efter min mening er "hipster" blevet et ord folk smider om sig med, uden egentlig at forstå hvad det betyder, og hvilke værdier disse mennesker har. Jeg skal være helt ærlig og sige, at det ikke er ret lang tid siden at jeg fik den fulde forståelse for, hvad en Hipster i virkeligheden er. På trods af det har jeg stadig dannet mig en mening om dette emne, hvilket jeg ikke synes var passende. Derfor brugte jeg noget tid på at læse om dette fænomen, og derfor vælger jeg nu at tilkendegive min mening! 


Man kan nærmest ikke gå ned igennem nørrebro, hvor jeg bor, uden at høre hipster mig her, og hipster mig der! Jeg ved jeg selv bringer emnet på banen nu, men man får da lyst til at brække sig i lårfede stråler, ud over hele ansigtet på de røvhuller der prædiker om hvor hipster de er! Det jeg egentlig vil sige med dette er, at der simpelthen bare er for mange wannebe hipsters, der efter min mening har svært ved at skabe en identitet for sig selv, og derfor joiner hipster verdenen, som om det var en eller anden fucking kult.


... Men okay hvad er årsagen og er det et problem? Årsagen er at vi lever i et dansk samfund hvor mange tænker: "hmm, jeg vil gerne være fashion, smart og have en masse opmærksomhed, hvad gør jeg? Jeg køber en fucking Mac, en fixie og shopper en masse tøj i streetmachine! Derefter promovere mig selv som værende fan af brands som Vans, Carhart, Penfield osv. Nu skal jeg bare stille mig ned på gaden, eller bedre endnu dronning Louises bro, og råbe ud til verden at jeg er hipster!" WTF? er dette et problem?? Næ ikke rigtigt, men er det pisse irriterende? HELL YES! 


Jeg ved der er et utal af mennesker der fordømmer hvad jeg skriver her, men til jer der mener det, har jeg dette at sige: google + Hipster! - det burde fandme tænde et lille lys på øverste etage.


Meeen - lad mig alligevel oplyse jer: 

En hipster er en mand eller kvinde i 20´erne eller 30´erne, som har gjort det til en livsstil at være imod mainstream forbrugere. De er meget frigjorte, og bestræber sig på ingen måde på, at være smarte eller fashion. En hipster afskyr alt hvad der er moderne, og derfor ser man typisk hipsters i vintage og second hand produkter. Vigtigst af alt er Hipster´ism en livsstil, "a state of mind" om så at sige! sidst men ikke mindst, det SIDSTE en ægte hipster ville gøre, var at promovere sig selv som værende hipster, han eller hun ville benægte ALT om at være en hipster! Ergo du kan ikke købe dig til at være Hipster, du kan ikke beslutte dig for at være Hipster og du kan fandeme heller ikke bare kalde dig selv Hipster, og derefter bare være det!


Lad os kalde en spade for en spade, og en skovl for en skovl! Fordi du har et Kamera er du ikke fucking fotograf! Fordi du abbonere på Euroman arbejder du ikke i PR! Fordi du både har et kamera, og abbonerer på Euroman, køber street fashion i streetmachine, har købt dig en fixi, en mac og et skateboard, og samtidig render rundt og kalder dig selv, og tænker dig selv til hipster... ja så.... Er du bare en douch som er blevet en mainstream consumer, og har placeret dig selv lige i midten af det segment som dine elskede hipstere hader! Life´s a bitch, and then you grow a fucking pair!

Nu må folk ikke misforstå mig, det kunne godt lyde som om jeg har et stort had til hipsters. Jeg kan afklare dette med det samme, det har jeg IKKE! Jeg synes hipster mentaliteten er meget fascinerende, og beundre mennesker der får så meget ud af tingene som de gør. Man kan vel godt kalde Hipsters en form for ny moderne hippier, eller? De har den samme laid back tilgang til tingene, og de er egentlig også imod kapitalisme og den måde vores samfund grisk er styret af penge. Ja deres politiske holdninger er jo også progressive, og frisindet? Ja i know, ikke ligesom i 70´erne, men come on hipperne var jo også psychopater! Prøv nu lige at følg mig lidt! 


Okay måske er de ikke ligesom hippier, men man kan sgu da godt drage en vis form for lighed!? Igen er det at være hipster en hel videnskab og en livsstil, som ikke kun begrænser sig til hvilken cykel, computer og tøj du nu ejer! At være hipster er vel at have taget et standpunkt i livet, og være tro imod det. Hvis det ikke er netop det standpunkt du har taget, så luk røven, du er ikke hipster, og det er ikke mindre fedt at følge det standpunkt du selv har taget! 


Tidligere snakkede jeg om min fascination af hipster mentaliteten, som jeg lige vil tage fat i igen. Jeg mener absolut ikke verden kunne være foruden rigtige hipsters. Det siger jeg da jeg selv har arbejdet snart 9 år i modebranchen. Jeg elsker mode i alle dens faconer, og jeg elsker at fordybe mig i alle de forskellige trends der er, inden for alle de forskellige stilarter. Men den her nye hipster bølge har efter min mening, formået at skabe en helt ny kultur inden for mode, og en mere casual måde at skabe fashion på. Tager du på værtshus iført en t-shirt, et par smalle jeans, et par udtrådte Vans eller desert boots og en top hue, så er du top moderne, og ja det er fandeme også muligt at møde dejlige mennesker af det modsatte køn, og måske endda ligefrem score! WTF? Det er ikke blot en fashion bølge inden for hvilket tøj du tager på, men også en fashion bølge inde for hvilken livsstil du fører!


For få år tilbage var det eneste du fandt på værtshusene tre fede alkoholikere, og en meget beruset og slidt kvindelig bartender. Idag er de tre fede alkoholikere stadig på værtshusene, men ud over det, er der et dusin unge og smarte mennesker, og de sidder kraftedme sammen med disse tre mennesker, og drikker en øl? Ikke for at håne dem, ikke pga af et tabt væddemål, men fordi at hipstere har banet vej for en helt ny måde at tænke på! Istedet for at gøre grin med andre folks mindre held i livet, omfavner vi det faktum at vi lever i et samfund fyldt med forskelle. Nogle er bedre stillet end andre, men derfor er vi jo alle mennesker, og alle mennesker kan sq da lige at have det sjovt, så hvorfor fanden kan det ikke være med Karl der vejer 110 kg, og har været alkoholiker siden 1985? jeg synes ikke vi skal nedværdige en så sund mentalitet, ved at skulle sammenligne den med hipster filosofien. 


Jeg synes vi skal hæve os over at samligne os selv med hipsters, fordi det "de falske" hipsters er ved at skabe, den mentalitet de alle har... Det er fandeme en smuk ting i sig selv, og det burde være noget man var stolt af, i stedet for at bruge det til at tilpasse sig en eller anden form for livsstil! 

Madrid´s mørke aften!

Man må sige at Real Madrid absolut ikke skuffer med deres præstation på en fodboldbane, men man må indrømme at karmaen er lidt ironisk! Messi brænder et altafgørende straffespark i Champions League semifinalen Tirsdag aften, hvilket fører til at Barcalona´s spil falder helt sammen. Alle Real madrid fans var fandeme ikke til at styre på ti tønder land, og overskrifterne i avisen lød: Kongens Fald!

Jeg må indrømme jeg fucking glæder mig til at læse, hvordan overskrifterne behandler smørpiskeren fra Portugal, som ligesom alle andre store fodboldspillere også har gjort, bukkede under for det store pres! Velkommen i klubben hvor Romario og Roberto Badgio også er! 

Kom igen Christiano. :)  

What the fuck is this!?

Alt man laver skal jo starte med en indledning, og hvordan fanden indleder man lige en blog? Tjo, man kan jo starte med at fortælle hvorfor fanden man i grunden blogger!? Dem der kender mig ved, at jeg har nogle ret stærke meninger, som nok ikke altid er rigtige! Men de er trods alt mine meninger, og er det ikke derfor man blogger? 

Her kan man give udtryk for meninger og holdninger, som man i bund og grund kan være pisse ligeglade med, hvad folk tænker om. Det fantastiske ved en blog er jo, efter min mening, at man kan vælge at udtrykke sig, uden at folk kan save en ned, og komme med deres forsøg på at overbevise en om noget andet. Jeg sammenligner naturligvis en blog med sociale medier som Twitter og Facebook. Ikke dermed sagt jeg er imod disse medier, hvilket jeg egentlig er, men mere om det en anden gang! 

Jeg indleder min blog imens jeg underligt nok ser en Champions Leauge semi finale, der er repræsenteret af to hold der ikke falder i god jord hos mig (Bayern Munchen vs. Real Madrid).

Min mening er egentlig ikke at få en kæmpe blog som alle skal følge, men egentlig at få alle mine meninger ned på skrift, og forhåbentlig pisse en masse mennesker af! :) 

Der er masser af Fashion Blogge på nettet, som prøve at påvirke og diktere hvad københavnere skal mene, klæde sig på i, drikke befinde sig osv osv... 

Jeg er livsnyder og elsker mit liv, som er krydret med utallige af fede oplevelser, indtryk og ikke mindst inspiration. Inspiration som jeg håber at kunne dele ud af, og derved inspirere andre mennesker. I denne blog vil der komme alt fra sure politiske opstød, til min mening om mode og trends. Kort sagt, er denne blog et forum for alle mine meninger, tanker og synspunkter om alt og alle! 

På forhånd undskyld!! :)