Nik og Jay - Vi vandt idag, WTF?

Jeg ved bedre end nogle andre, at dette indlæg kan rette en masse vrede i min retning, eftersom Nik og Jay nærmest er blevet et udødeligt folkeikon i dette land! Og hey, det er fandeme da også fortjent. Jeg har fulgt de drenge siden deres første plade, og jeg lytter da også til deres musik i ny og næ. Jeg har stor respekt for det de har skabt, og for det de stadig skaber. 

MEN MEN MEN! Jeg må indrømme at når deres EM "Hit" kører i radioen, eller hvor fanden jeg nu hører det henne, så krummer jeg tæer, skærer tænder, får spastiske kramper i mit ansigt og får mildest talt lyst til at smide mig på jorden, og vride mig i smerte og gråd, som et tyk og fedt barn der nægtes slik i Føtex en søndag formiddag! Hvad i alverden var det lige der skete? Lad os lige trække bremsen og se hvad fanden det egentlig er der sker! For 20 år siden sikrede Kim Vilfort og John Faxe Jensen Danmark det europæiske mesterskab, med to fantastiske kasser imod tyskland i EM finalen! Siden den dag har vores landshold været et stykke dansk kultur, og et elsket ikon for os der elsker fodbold! Jeg er ret sikker på jeg ikke er den enste der husker den kamp som var det igår! Jeg husker tydeligt hvordan min kære Morfar for første gang skulle introducere mig for fodbold, ved at klistre mig fast til skærmen under hele optakten og hele kampen. Ja jeg tror sq nærmest alle fodbold entusiaster har et kærligt minde fra den dag, og derfor har et specielt forhold til fodbold og vores landshold. 

Når folk høre det her stykke EM musik, som Nik og Jay uden tvivl har lagt sjæl og mange mange timers arbejde i, bliver jeg fandeme forvirret. Er vores landshold blevet et kommercielt produkt, der skal sælges ud til mangfoldigheden, igennem dem der nu rammer flest % dele af vores befolkning? Ærligt, overvej lige det her scenarie: Dk går hele vejen til finalen, og vinder imod alle odds Europamesterskabet, hvilket jeg slet ikke er i tvivl om kan ske. Alle samles oppe på rådhuspladsen, og alle mulige andre steder for den sags skyld, for at hylde denne kæmpe danske triumph. Alle er glade, alle bekymringer er væk, alle politiske stridigheder er væk for en kort stund og i et kort øjeblik er alle, sort, hvid gul eller hvilken farve ens hud nu har, bare 110% danske. Med det Scenarie i baghovedet, synes jeg slet ikke Nik og Jay´s hyldest sang passer ind. En EM hyldest sang handler om mere end bare at lave et nummer, hvori handlingen drejer sig om fodbold og vores landshold. Jeg ser ikke Nik og Jay´s nr for andet et forsøg på at sælge Landsholdet til ungdommen, og derved forsøge at pensionere alle os som stadig synger vi er røde, vi er hvide når Danmark sejre og triumferer. 

Til alle dem, som omkring nu, er ved at brænde op inden i, fordi de tænker: Hvem fanden er ham idioten, og hvem fanden er han siden han kan definere hvad vores landshold står for. Til jer kan jeg sige at jeg ikke har et problem med Nik og Jay som kunstnere, OVERHOVEDET, jeg har bare et fucking problem med, at bare fordi 98% af den danske befolkning kender dem, så skal deres musik repræsentere hele den her prægtige og fodboldkulturelle slutrunde, som for mange af os har en særlig og nostalgisk betydning. Når det er sagt så hav lige i mende at vores landshold for mange, inklusiv mig selv, repræsenterer et håb om national sportslig triumph og stolthed, som vores forrige generation fik lov at opleve, og vi andre ønsker os inderligt at opleve! Så undskyld mig at jeg ikke klapper i mine fede hænder, når de kunstnere der skal bringe hele folket sammen om opbakningen til dette hold, ikke har sunget om andet end penge, mig mig mig, og kællinger igennem hele deres karriere. Undskyld mig at jeg hader det faktum, at dette nr bliver hyldet som et fucking hit, når det eneste danmark kan præstere er at møde 1700 mand op til Holland opgøret, imod sveriges 17.000 til Ukraine opgøret! Well i dont know, det kan godt være det bare er mig der er forkert på den. Vi er en nation som elsker at hade vores landshold, vi elsker at klage over hvor ringe vi er, men frygt ej, Nik og Jay skal nok bringe fodboldglæden ind i befolkningens hjerter igen. Må jeg have lov at brække mig over alle dem der kan støtte den retning!